FØLG MIG PÅ BLOGLOVIN’

En sund kop kakao til de kolde vinter morgener? Det lyder nok næsten lidt for godt i nogens ører, men den er god nok, tro mig! Jeg er en af de typer der har utrolig svært ved at finde balancen mellem løbeture og marabou daim, og jeg har derfor en tendens til skiftevis, et par måneder ad gangen, enten at gå bananas med diverse sunde (og nogengange liiidt for alternative) opskrifter – avocado chokolademousse.. adr, for så den næste at kværne en plade chokolade til en god film. Gennem tidens løb har jeg dog fået finkæmmet mig frem til en del af de sunde guldkorn, som altså for mig blandt andet udgør denne kop sunde kakao !! 😉

DET SKAL DU BRUGE:

½-2 tsk rigtig kakaopulver

Ca. ½ tsk honning

Mælk (til kruset er fyldt)

Ca. 2 tsk stevia

En knivspids kokosolie

Vand

Fremgangsmåden er ganske simpel! Du tager simpelhent alle ingredienser undtagen mælk og vand og rører sammen i kruset. Dertil tilsætter du en slat kogende vand og rører alle ingredienserne sammen til en masse, for at undgå at kakaopulveret klumper. Til sidst fylder du resten af kruset med mælk, og smider det i mikroovnen for at varme den kolde mælk der tilsættes. Sørg så bare for lige at røre kakaoen rundt en sidste gang når den kommer ud, og så er den drikkeklar !!

Det skal lige siges at alle ingredienser kan justeres efter behov.. jo mere kakaopulver desto stærkere smag af chokolade, og det samme gælder selvfølgelig mængden af honning og stevia, som er kakaoen naturlige sødemiddel! Den mest mystiske ingrediens må nok være kokosolien, men den gør altså bare noget rigtig lækkert for den sammenhængende smag, da den gør kakaoen rigtig cremet og lækker, som en rigtig syndig kop!! 😉

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

FØLG MIG PÅ BLOGLOVIN’

Share: