FØLG MED VIA BLOGLOVIN’

Har altid været vild med flotte fotografier, gerne af alle slags! Min favorit er dog dem, der nærmest har en stemning i sig.. hvis det giver nogen som helst mening? Altså det der, hvor man nærmest kan høre regnen, dufte den varme kakao eller mærke varmen fra solen (evt. med lidt violinmusik i baggrunden? :-P). Der er bare et eller andet ved flotte billeder, der gør mig liiiiige en tand lykkeligere indeni, nok lidt den samme effekt som fine pynteting og små skåle har på mig… og måske kun mig? 😛

Selv er jeg også ret vild med at tage billeder, dog uden at det er noget jeg er specielt god til, men jeg nyder at udtænke mulige billedeideer og forsøge at føre dem ud i livet.. til trods for, at det dog 9 ud af 10 gange måske ikke ender helt, som i mit hoved. Det er en interesse, jeg har haft lidt on and of stort set så længe jeg kan huske, men ikke noget jeg har tænkt som andet end en hobby. Mange af mine veninder er tilbage i tid, mere eller mindre frivilligt, blevet udsat for diverse alternative makeup looks og photoshoots.. så heldigvis for dem, er det ikke lige den slags fotografering, jeg synes er mest spændende længere. Den seneste “foto-influenza” der har ramt mig, har nemlig i stedet drejet mig i retning af at fotografere genstande og lege med at opstille forskellige setups og stemninger i billederne. Har ikke kastet mig ud i det helt voldsomme, men bare forsøgt på at præsentere eksempelvis en ellers lidt leverpostejs morgenmad, på en lidt finere måde 😉

I mit efterhånden godt igangværende sabbatår, som primært består af arbejde, kaffe og søvn, er jeg alligevel begyndt at gå og fantasere lidt om diverse fotokurser og lignende. Har en bestemt fotograf og stylist, som jeg er mega vild med (SÅ fine billeder), som også af og til afholder kurser.. så det lurer jeg lidt på! Det er nemlig kun en enkelt dag i KBH, så det ville nemt være til at overkomme 😉 Derudover leger jeg lidt med tanken om at tage på et foto og styling kursus i Marokko til april, selvom jeg ikke helt kan finde ud af om jeg er for stor en bangebuks til at tage afsted “alene”. Men altså, et sabbatår er vel til at afprøve vilde ting? og så kunne jeg desuden også rigtig godt tænke mig at snuppe lidt lækre marokkanske tæpper, puder og andre uundværlige ting med hjem 😛

Lige lidt torsdag aftens tanker fra mit hoved direkte til jeres <3

helloautumn.dk // morning tea

FØLG MED VIA BLOGLOVIN’

Share: